Er det ikke tid til at genskabe kontakten med kunderne?

Ved du, hvordan dine kunder lever deres liv lige nu? Er du opdateret på deres ønsker, behov, drømme og udfordringer? Livet ændres konstant – og det skal opleves, før man virkelig forstår det.

Vi ved, at afstanden fra marketingafdelingen og ledelsesgangen ud til forbrugeren kan være lang. Ofte har mange i organisationen aldrig oplevet, hvordan målgruppen lever og bor. Det kan selvsagt gøre det udfordrende at udarbejde strategier og tilbud, der rammer lige ind i forbrugerens liv.

Med vores etnografiske tilbud kaldet Consumer DIP (Deep Immersion Programme) kan vi hjælpe jer med at genskabe kontakten med forbrugerne. I stedet for blot at læse om jeres kunder i en rapport tager vi jer med ud til forbrugerne for at skabe en helt unik indsigt og forståelse for deres måder at leve og forbruge på. Mere præcist går Consumer DIP ud på, at marketingfolk, produktudviklere og ledere fra din virksomhed bruger tid sammen med rigtige mennesker fra jeres målgruppe – i deres hjem, i supermarkedet, til vigtige begivenheder – for at få indblik i deres hverdag og måder at bruge jeres eller konkurrentens produkter på.

Consumer DIP kan blandt andet hjælpe jer med:

  • At se hvor jeres kunder bor
  • At observere deres rutiner
  • At opleve det de elsker og hader
  • At smage på det de spiser og drikker 

Vi sørger for at klæde jer godt på med indledende træningssessioner, vi er med jer ude hos forbrugerne for at indsamle data, og vi hjælper med at strukturere observationerne og omdanne dem til handlingsklare indsigter.

Tag endelig fat i Asger Mortensen, Head of Understanding Unlimited, på Asger.Mortensen@ipsos.com eller +45 3319 3949, hvis du vil høre mere.

Kundeoplevelse