Kvalitative analyser: Ipsos UU
OUR SOLUTIONS

Etnografi

Etnografi er en kvalitativ forskningsteknik baseret på observation. Det betyder, at vi tilbringer længere perioder af tid sammen med folk og fordyber os i deres liv for at forstå, hvad de siger, hvad de gør, og hvorfor de gør det.

Vi kan hjælpe dig med at svare på

  • Hvordan du lærer dine kunder bedre at kende
  • Hvad det er, der betyder noget for dem
  • Hvad der påvirker deres adfærd
  • Hvordan de lever 
  • Hvordan de bruger dit og konkurrenternes produkter

Vores løsninger

Vores etnografiske arbejde tager udgangspunkt i Ipsos’ Ethnography Centre of Excellence, der er sammensat af en gruppe af etnografer, antropologer, markedsanalytikere og filmskabere, som alle arbejder med dybdegående indsigter om mennesker og deres levede liv. Vi opererer på 24 markeder med kunder inden for den offentlige og private sektor.

Vi indfanger aktiviteter og interaktioner, mens de sker – i hjemmet, i butikken, på kontorer, på gaden og under transport – med et stærkt fokus på det miljø, der omgiver forbrugerne. Vores teams trækker på viden fra Cultural & Behavioural Economics for at forstå, hvad der driver en bestemt adfærd, og udvikler strategiske tiltag, der kan skubbe forbrugerne i den ønskede retning.

Vi anvender principperne fra etnografiske undersøgelser til dybdegående undersøgelser i hjemmet. Med Ipsos Immersion App og video kan vores kvalitative eksperter indfange etnografiske data ude i marken og efterfølgende udarbejde analyser med visuelle data, der går langt ud over det sagte. 

Se et udsnit af vores etnografiske arbejde på tværs af kloden her.

Besøg vores Vimeo kanal her.

Casestudier

FEMINA er Danmarks ældste ugeblad og et stort annoncemedie hos Aller. Kampen om forbrugernes tid er intensiveret, og derfor stiger behovet hele tiden for at forstå læserne i dybden.

Aller kom til os med ønsket om at komme helt tæt på og hele vejen rundt om FEMINAs målgruppe – og forstå brugen af FEMINA i en større kontekst.
For at bringe Aller tættere på forbrugerne og deres verden gennemførte vi et målgruppestudie, hvor vi var hjemme hos FEMINAs kernelæsere og helt inde i deres klædeskabe og køleskabe. Hjemmeinterviews og videoportrætter gjorde det muligt at komme helt tæt på læsekonteksten, motivationer, værdier og forbrugsadfærd samt at formidle behov, overvejelser og gode råd ufiltreret fra læserne selv.

Undersøgelsen gav Aller direkte adgang til målgruppen og konkrete forslag til, hvordan FEMINA bedre kunne komme læsernes hverdagsbehov i møde og skabe fællesskab omkring brandet.

En af vores kunder ønskede at undersøge barriererne for køb af hunde- og kattemad i 6 forskellige lande. Målet var at få kæledyrsejere, der fodrer deres kæledyr med ”menneskemad”, til at fodre dem med dyremad. Vi sendte derfor vores etnografer ud for at bruge tid sammen med forskellige kæledyrsejere i deres hjem på tværs af de 6 markeder. Ét af de vigtigste fund fra undersøgelsen var, at folk elsker at lave mad til deres kæledyr. Vi opfordrede derfor vores kunde til at udforme nye løsninger, hvor det fabrikerede dyremad kan blandes med hjemmelavet mad.

Forbruger & Shopper