[Event 28/2] Emballagen som strategisk fordel

Hvordan får du det optimale ud af din emballage i 2019? Hvordan kan du sikre dig, at emballagen skaber differentiering og hjælper dit produkt med at blive valgt i butikken? Den 28. februar inviterer Ipsos til morgenkaffe og en inspirerende session om emballagen som strategisk fordel.

Her kan du møde Ian Payne, Global Service Lead inden for Pack Testing i Ipsos UK, der vil fortælle om, hvordan din emballage kan anvendes til at skabe meningsfuld differentiering og give dig en strategisk fordel, når det kommer til forbrugernes ændrede holdninger (f.eks. bæredygtighed), ændrede adfærd (f.eks. online shopping) og det ændrede marketinglandskab (f.eks. flere touchpoints).

Vi får også besøg af Mikael Ahlqvist, Business Development Director hos Ipsos SimStore, der vil fortælle om mulighederne for at forstå shopperadfærden og teste emballager ved hjælp af virtuelle analyseteknologier. Her får du også indblik i, hvordan du skaber opmærksomhed omkring dit produkt i onlineshoppen og får konkrete eksempler på, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Vi glæder os til at se dig.

Det praktiske

Morgenbriefingen afholdes fra kl. 9 - 10.30 på vores kontor i Store Kongensgade 1, 1264 København K. Dørene åbner kl. 08.30, hvor vi serverer en let morgenmad og varm kaffe. Der er selvfølgelig gratis adgang. Vær opmærksom på, at morgenbriefingen foregår på engelsk.

Du tilmelder dig arrangementet ved at sende navn, jobtitel og arbejdsplads til nicoline.djernaes@ipsos.com.

Forbruger & Shopper