COVID-19 INSIGHTS: Sundhed

Virksomheder, der forstår og reagerer på ændrede forbrugerbehov og vaner, kommer stærkere ud af en krisesituation. Vi har således netop afsluttet en stor, national undersøgelse blandt 1.000 danskere, som giver dig og din virksomhed mulighed for at agere i overensstemmelse med den ændrede adfærd hos morgendagens forbrugere. Dyk ned i nogle af vores indsigter omkring sundhed.

COVID-19 INSIGHTS | Health | Ipsos

 

Read the article in English.

Vores sundhed og hygiejne bliver gransket som aldrig før. Vi rådes om alt fra håndvask til ordentlig hosteetikette, og pandemien motiverer omkring 40% af forbrugerne til at gøre mere for at forbedre deres helbred fremover.

Selvom det at spise sundere og træne mere stadig er de primære ambitioner for de fleste mennesker, henholdsvis 52% og 56%, opstår der også nye mønstre. F.eks. ledsages den forudsigelige stigning i efterspørgslen efter varer som håndsprit og tørvarer af et boost i efterspørgslen efter kosttilskud og fødevarer med funktionelle fordele. Antallet af mennesker, der køber kosttilskud, er steget med 9% i løbet af pandemien, og 26% oplyser, at de vil købe flere kosttilskud og vitaminer fremover.

Træning og sund kost påvirkes også direkte af pandemien. Idet forbrugerne erstatter sociale og kulturelle begivenheder med hjemmebaserede eller digitale alternativer, forventer 15% at tilberede flere sunde måltider derhjemme, og 6% forventer at forbruge mindre alkohol som et direkte resultat af at gå mindre ud. Tilsvarende bliver motion mindre social, idet 15% forventer at bruge træningscentre, svømmebassiner, teamsport og gruppetræning mindre i fremtiden, og 24% planlægger at gøre mere brug af individuelle alternativer og hjemmebaseret træning.

Efterhånden som sundhed bliver stadig mere individuel, og sociale og sundhedsrelaterede trends ændrer sig, vil der opstå muligheder for de virksomheder, der forstår det forandrede landskab.

Læs mere i den fulde rapport

Samfund