Den globale befolkning støtter op om Coronapas til internationale rejser

I vores seneste undersøgelse, udarbejdet for World Economic Forum, finder vi forskellige synspunkter på om vaccinecertifikater eller -pas skal anvendes som mandat til hverdagsaktiviteter. I denne artikel giver vi dig de vigtigste indsigter i den globale holdning til de nye vaccinepas.

Go to English version.

I gennemsnit er omkring tre ud af fire voksne enige om, at for at komme ind i deres land, kræves rejsende at have COVID-19-vaccinepas. Dette vil være effektivt for at gøre rejser og store begivenheder sikre. Omkring to ud af tre siger, at vaccinepas skal være krav til at få adgang til store offentlige spillesteder. Mange forventer, at dette krav vil blive meget brugt i deres land. På den anden side er kun omkring halvdelen enig i, at de skal kræves til butikker, restauranter og kontorer.

Holdninger om vaccine pas

  • 78% er enige om, at rejsende skal have et vaccinepas for at kunne rejse ind i deres land. De lande der er mest enige, er Malaysia (92%) og Peru (92%).
  • 73% er enige om, at vaccinepas ville være effektive til at gøre rejser og store begivenheder sikre; et flertal i hvert land er enig - fra 84% i Kina og Argentina til 52% i Ungarn. 
  • 67% er enige i, at store offentlige spillesteder skal kræve et vaccinepas.
  • 55% er enige om, at vaccinepas skal kræves i butikker, restauranter og kontorer i alle lande. Dem der støtter mest op om dette er Indien, hvor 78% er enige, og dem der støtter mindst op om dette er i Polen (55%), USA (52%) og Belgien (52%).

Tilladt adgang til sundhedsdata og vaccinationsjournaler

På globalt plan finder vi at

  • 84% siger, at de har det godt med, at deres læge har adgang til deres sundhedsdata og vaccinationsjournal. Heriblandt er halvdelen meget komfortable.
  • 56% af de beskæftigede rapporterer, at de har det godt med at deres arbejdsgiver har adgang til deres personlige sundhedsoplysninger. Heriblandt er 21% er meget komfortable.
  • 50% siger, at de har det godt med, at deres regering har adgang til deres sundhedsdata og vaccinationsjournal. Her siger 18% at de er meget komfortable med det.
  • Kun 40% siger, at de er komfortable med at give private virksomheder adgang til deres sundhedsdata og vaccinationsjournal. 53% er ikke komfortable med det. Ubehaget er mest udbredt i Holland (77%) og Frankrig (74%).

Alt i alt har ældre en tendens til at være mere komfortable med at lade deres læge få adgang til deres sundheds- og vaccinationsoplysninger end yngre mennesker. I modsætning hertil, har yngre mennesker en tendens til at være mere komfortable med at give deres arbejdsgiver, deres regering og private virksomheder adgang til deres personlige sundhedsoplysninger.

Hvor længe skal vaccinecertifikat eller -pas kræves til aktiviteter og rejser?

  • 32% siger, at der kun skal kræves et vaccinecertifikat eller pas i nogle få måneder
  • Endnu 32% siger det skal kræves indtil mindst udgangen af året
  • 23% siger, at vaccinecertifikat eller -pas skal kræves i de næste mange år
  • Og 13% siger på ubestemt tid.

Læs artiklen fra World Economic Forum.

Om undersøgelsen

Ipsos har i dette studie defineret et COVID-19 vaccinepas som en journal eller et sundhedsdata certifikat, der viser at en person er blevet vaccineret mod COVID-19 eller for nylig er testet negativ for COVID-19, og som ville være tilgængelig elektronisk (f.eks igennem apps på mobiltelefoner) eller som et udskrevet dokument eller kort.
Rapporten viser resultater fra to undersøgelser af voksne under 75 år foretaget af Ipsos på sin Global Advisor onlineplatform. Det er en undersøgelse foretaget på tværs af 28 lande baseret på 21.021 interviews afholdt mellem 26. marts og 9. april 2021 og en undersøgelse baseret på 12 lande på 15.529 interviews holdt 8.-11. april 2021.

Samfund