Earth Day 2023
En ny global Ipsos-undersøgelse med 21.231 voksne afslører, at i gennemsnit på tværs af 29 lande er lige under en tredjedel (31%) af befolkningen enige i, at deres regering har en klar plan for, hvordan regering, virksomheder og befolkningen kan arbejde sammen for at tackle klimaforandringerne. Dette er faldet siden sidste år med i gennemsnit 8 procentpoint på tværs af de 26, der blev undersøgt både i 2022 og i år.
IN ENGLISH →
Resultater
- Når det kommer til, hvem der skal handle i forhold til klimaforandringerne, bliver borgere (63%), myndigheder (61%) og virksomheder (59%) fortsat opfattet som havende et nogenlunde lige stort ansvar for at handle, men hver især af en faldende andel af den globale offentlighed.
- Globale meninger er delte om, hvorvidt det er det rigtige tidspunkt at investere i klimaforandringerne eller ej (38% siger, at nu er det rigtige tidspunkt, mens 30% siger, at det er det forkerte tidspunkt), selvom et flertal er uenige i, at den negative virkning af klimaforandringerne er for langt ude i fremtiden at bekymre sig om (52% mod 23%).
- Når man ser på tiltag for at forsøge at tackle klimaforandringerne, siger næsten en tredjedel (30%) af borgerne globalt, at de ville være villige til at betale mere i skat for at forhindre klimaforandringerne. Lidt flere (38%) siger, at økonomiske incitamenter/skattelettelser for miljøvenlige indkøb ville motivere dem mest til at tage handlig for at bekæmpe klimaforandringerne.
- Der er større bevidsthed om hvilken adfærd, som husholdninger kan tage for at reducere deres CO2-aftryk. Især er bevidstheden om den positive effekt af at skifte til køb af vedvarende energi steget med 8 procentpoint.
Hvad er planen?
Uden for Indien og Sydøstasien er bevidstheden om regeringens planer for at tackle klimaforandringerne fortsat lav i 2023, med et globalt gennemsnit på en tredjedel (31%). På tværs af de 29 lande opfatter borgerne fortsat handling som et delt ansvar mellem borgere (63%), myndigheder (61%) og virksomheder (59%).
Generelt siger flere borgere, at de økonomiske omkostninger ved klimaforandringerne i sig selv vil være større end omkostningerne ved forsøg på at reducere dem. Dette er dog ikke et konsensussynspunkt, hvor to femtedele (42%) globalt siger dette, sammenlignet med en fjerdedel (26%), der siger, at omkostningerne ved at afbøde klimaforandringerne ville være større. Med undtagelse af Japan (henholdsvis 23% og 30%) er der stærkere tro i hvert af de undersøgte lande på, at de økonomiske omkostninger ved selve klimaforandringerne vil være større end omkostningerne ved at reducere dem.
Hvad skal vi gøre?
Borgere afviser generelt ikke vigtigheden af individuel handling, hvor syv ud af ti (70%) globalt er enige i, at hvis alle lavede små ændringer i deres hverdag, ville det have en stor indflydelse på at tackle klimaforandringerne. Men meningerne er mere delte om, hvorvidt klimaforandringerne er uden for vores kontrol. Mens næsten halvdelen (48%) er uenige i dette udsagn, og kun en fjerdedel (24%) er enige, varierer synspunkterne meget mellem landene. Uenigheden er størst i Sydafrika (60%), Storbritannien (57%) og Polen (57%) og lavest i Indien (14%) og Japan (32%).
Download hele undersøgelsen herunder for mange flere indsigter.
Om undersøgelsen
Dette er resultaterne af en 29-landes undersøgelse udført af Ipsos på vores Ipsos Global Advisor-onlineplatform og i Indien på vores IndiaBus-platform. Ipsos interviewede en international stikprøve på 21.231 online voksne i alderen 18 år og ældre i Indien, 18-74 i Canada, Malaysia, Sydafrika, Tyrkiet og USA, 20-74 i Thailand, 21-74 i Indonesien og Singapore og 16-74 på alle andre markeder mellem 20. januar og 3. februar 2023 i 28 lande og 17. februar og 3. marts 2023 i Schweiz.
