Er vi villige til at skære ned på kødforbruget for klimaets skyld? | Ipsos Danmark
Er vi villige til at skære ned på kødforbruget for klimaets skyld? | Ipsos Danmark

Er vi villige til at skære ned på kødforbruget for klimaets skyld?

Mens mange voksne verden over er bekymrede over klimaforandringerne, er det mindre en halvdelen, der vil reducere deres kødforbrug i år.

IN ENGLISH →

Foråret er lig med starten på grillsæsonen.

For mange betyder denne tid på året (i hvert fald på den nordlige halvkugle), at der skal fyres op i grillen og spises alt fra kylling til hamburgere til bøffer. Og ikke engang klimaforandringer ser ud til at være nok til at få folk til at skifte bøffen ud med et plantebaseret alternativ.

I en undersøgelse med næsten 24.000 voksne foretaget mellem 18. februar og 4. marts svarer lidt mere end to ud af tre (68%) voksne på tværs af 31 lande, at de er bekymrede over klimaforandringerne i deres eget land.

Alligevel svarer kun 44 %, at de vil spise mindre kød eller erstatte kødet i nogle måltider med andre alternativer for at begrænse deres egen klimapåvirkning. 

Appetit på forandring

  • Peru fører an: her svarer 64 % af befolkningen, at de sandsynligvis vil spise mindre kød for at reducere deres klimapåvirkning, efterfulgt af Mexico (61 %) og Kina (60 %).
  • I den anden ende af skalaen svarer kun 29 % af befolkningen i både Japan og Canada, at de vil spise mindre kød, tæt fulgt af Frankrig, Polen og USA (alle med 33 %).

En brændende bekymring

Shunichi Uchida, landechef for Ipsos i Japan, forklarer, at befolkningen der allerede spiser færre oksekødsburgere og lignende varer end befolkningen i vestlige lande, så det kan være grunden til, at de ikke har planer om at skære ned på kødforbruget.

Mere end to ud af tre (69%) i Japan er bekymrede over klimaforandringerne i deres eget land, men Uchida forklarer, at mange ser det at bekæmpe klimaforandringerne som virksomhedernes og regeringens ansvar.

Glødende priser

Omkring 11.000 kilometer væk i Mexico svarer 61% af befolkningen, at de vil skære ned på kødet i år for at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringerne.

Ricardo Salos Pardo, Public Affairs Director for Ipsos i Mexico, er skeptisk. "Normalt kan vi godt lide at være politisk korrekte," siger han om sine landsmænd. "Vi ved, hvad vi skal sige, men nogle gange er der forskel i det, vi siger, og det vi gør."

Størstedelen (71%) af de voksne i Mexico udtrykker bekymring over klimaforandringerne i deres eget land, men Salos Pardo forklarer, at hvis folk skærer ned på kødet i år, vil det sandsynligvis være af økonomiske årsager.

Oppe i det store hvide nord er Mike Colledge, President of Public Affairs for Ipsos i Canada, enig i, at det er stigende priser i supermarkedet, ikke stigende bekymring for Moder Jord, der kan få befolkningen i Canada til at spise mindre kød.

Uanset prisen, så ser mange canadiere ikke ud til at udskifte grillsæsonens hotdogs med tofu-dogs endnu. Næsten to ud af tre (60%) af canadierne svarer, at de er bekymrede for klimaforandringerne i deres eget land, men kun 29% svarer, at de vil skære ned på kødet.

LÆS DEN FULDE UNDERSØGELSE

Related news