Ubegrænset kærlighed (og business): Valentinsdag er blevet global
Valentinsdag fejres nu bredt over hele verden: Flertallet i de 28 adspurgte lande planlægger at gøre noget helt særligt med deres elskede den 14. februar.
ENGLISH VERSION →
En ny Ipsos-undersøgelse viser at på tværs af 28 lande, planlægger mere end halvdelen af alle voksne, der er gift, partnere, forlovede eller involverede i et romantisk forhold, at fejre Valentinsdag i år. På grund af COVID-relaterede bekymringer og restriktioner, er ægtefæller og kærester i mange lande mere tilbøjelige til at markere lejligheden med en romantisk middag derhjemme, end at gpå ud. Slik, blomster og parfume er de mest populære gaver på Valentinsdag globalt.
I gennemsnit vil 55 % af de voksne, der har en partner, sandsynligvis gøre noget særligt til lejligheden.
Heriblandt:
- 41% planlægger en romantisk middag derhjemme,. og 35% en romantisk aften ude.
- 34% planlægger at give chokolade eller slik, 28% at give blomster, og 20% at give duft eller parfume.
- 33% planlægger at have sex
De fleste af dem, der ikke planlægger at fejre Valentinsdag, på trods af at de er i et parforhold, hævder, at det er for kommercielt eller ude af trit med deres kultur og traditioner.
Globalt rapporterer 89% at være tilfredse med det forhold de har til deres ægtefælle, partner, forlovede eller romantiske ven. USA er det land, der viser de højeste niveauer af både generel partnertilfredshed og sandsynlighed for at fejre Valentinsdag.
Intentionen om at fejre Valentinsdag
Dér hvor denne valentinsdag med størst sandsynlighed vil blive fejret, er lande der er geografisk, kulturel og økonomisk forskellige. Det er blandt andet USA, Sydafrika, Chile, Indien, Tyrkiet, Mexico, Polen og Kina. På tværs af alle de 28 undersøgte lande er Valentinsdag mindst udbredt i Holland, Sydkorea og Tyskland.
Yngre mennesker der er i et forhold er mere tilbøjelige til at fejre dagen end de ældre. Globalt er det i gennemsnit 68% af dem under 35 år der planlægger at fejre dagen, sammenlignet med 55% af dem i alderen 35-49 og 45% af dem i alderen 50-74. Konsekvent er det dem, der ikke er gift, der er mere tilbøjelige til at fejre med deres partnere end dem, der er gift (61% versus 52%).
Sådan fejrer de elskende
Iblandt dem der planlægger at fejre Valentinsdag, er det 41% globalt, der planlægger at have en romantisk middag derhjemme, 35% der vil have en romantisk aften ude (på restaurnat, i biografen, i teateret, til en koncert, etc.), og 33% der planlægger at have sex.
- At have en romantisk middag derhjemme er mest populært i Rusland (55%) og Canada (54%) hvor dagen ofte er ledsaget af kolde temperaturer.
- Landende hvor par med mest sandsynlighed for at gå ud for at fejre Valentinsdag er Peru og Colombia (begge 47%) efterfulgt af Argentina og Sydafrika (begge 45%). Disse lande er alle placeet på den sydlige halvkugle hvor Valentinsdag falder på midten af sommeren.
- De lande hvor Valentinsdag mest bliver fejret ved at have sex, er Sydafrika (54%), Argentina (46%), Mexico (45%), Colombia og USA (begge 43%), Brazilien (42%), og Frankrig (40%).
- Meget forudsigeligt er det, at yngre voksne, der fejrer valentinsdag, er mere tilbøjelige til at gå ud eller at have sex (begge dele er nævnt af 41% af dem under 35 år sammenlignet med henholdsvis 24% og 29% blandt dem i alderen 50-74). Mænd er lidt mere tilbøjelige til at planlægge at have sex den 14. februar end kvinder (36% mod 30%).
På verdensplan er chokolade eller slik den mest almindelige gavetype (34% af dem, der planlægger at fejre Valentinsdag, har til hensigt at købe eller give noget), efterfulgt af blomster (28%), duft eller parfume (20%), vin eller spiritus (16%) , modetilbehør eller smykker (16%) og lingeri eller erotisk tilbehør (11%).
Dette er de lande, hvor hver af de tre øverste kategorier er mest populære:
- Chokolade og slik i Japan (75%), Sydkorea (61%), og Mexico (47%)
- Blomster i Indien (46%), Sverige (38%), Holland og Tyrkiet (begge 37%), og Kina (34%)
- Duft og parfume i Saudi Arabien (32%), Indien (29%), Sydafrika (28%), og Brazilien (27%)
Mænd er meget mere tilbøjelige end kvinder til at give blomster til deres valentine (42% vs. 15%), lidt mere tilbøjelige til at give parfume (22% vs. 17%) og lige så tilbøjelige til at give slik (34% vs. 33% ).
Globalt er det lige så sandsynligt, at de, der markerer Valentinsdag, sms'er eller sender særlige beskeder på sociale medier og sender kort (17% hver).
- Det er mest almindeligt at sende sms'er eller sende beskeder i Mexico (36%) og mere generelt blandt dem under 35 år.
- At sende kort er mest almindeligt i Storbritannien (43%). Tilbøjeligheden til at sende Valentinsdagskort er næsten den samme på tværs af alle aldersgrupper.
Hvorfor ikke fejre?
De primære grunde der angives fra dem, der ikke planlægger at fejre Valentinsdag på trods af, at de har en partner eller en romantisk ven, er, at begivenheden er for kommerciel eller marketingorienteret (47% i gennemsnit globalt), og at "det ikke er en del af min kultur og traditioner” (37%). Færre hævder, at det er for dyrt/de har ikke råd (11%), de har ikke tid/de har for travlt (10%), og at det er "for gammeldags" (10%). Kun 6 % siger, at de ikke er bekendt med det.
- Synspunktet om, at det er for kommercielt, er det mest almindelige argument for dem, der ikke vil fejre Valentinsdag i Belgien (75%), Storbritannien (69%), Australien (67%) og Frankrig (66%) og mere generelt blandt ældre voksne (53%).
- Følelsen af, at det er for fremmed for deres kultur og traditioner, er den mest almindelige årsag givet i Saudi-Arabien (72%), Rusland (71%), Colombia (68%) og Malaysia (66%) hos dem, der ikke vil fejre det med deres partner. Globalt omtales dette mere af mænd end af kvinder (42% mod 33%).
Glade par
Forud for den årlige fejring af kærligheden, viser undersøgelsen, at langt de fleste af dem, der er i et par, siger, at de er tilfredse med deres forhold – 89% i gennemsnit globalt, inklusiv 61%, der siger, at de er meget tilfredse og 28% noget tilfredse.
- Den samlede tilfredshed med ens parforhold er mest udbredt i USA (94%), efterfulgt af Argentina, Kina og Mexico (93%) og af Colombia, Storbritannien, Indien, Holland og Sydafrika (92%). Bortset fra Holland, er disse lande blandt dem, hvor Valentinsdag fejres mest. Spændet i den overordnede tilfredshed mellem de lande, hvor den overordnede tilfredshed med partnerforhold er højest (USA) og lavest (Japan med 75%) er relativt lille – kun 19 procentpoint til forskel.
- Der er dog en stor forskel på 51 procentpoint mellem procentdelen af dem, der siger, at de er "meget tilfredse" med deres forhold i Argentina (79%) og i Japan (28%).
- Globalt set er mænd lidt mere tilbøjelige til at være meget tilfredse med deres forhold end kvinder (64% vs. 59%). Det samme ses hos voksne partnere under 35 (65%) sammenlignet med dem i aldersgrupperne 35-49 og 50-74 (henholdsvis 59% og 60%).