En undersøgelse af onlinedialogen om kvinders sundhed
Mange kvinder i Danmark, Norge og Sverige bruger sociale medier til at diskutere deres helbred og søge råd fra andre kvinder. I en ny undersøgelse har vi undersøgt de tendenser, udfordringer og udækkede behov relateret til sundhed diskuteret online blandt kvinder i Skandinavien ved hjælp af social intelligens.

Hvorfor bruger så mange kvinder sociale medier til at diskutere deres helbred? I de 12 måneder, vi gennemførste vores undersøgelse, blev i alt ~365.000 relevante indlæg opdaget, der diskuterede kvinders sundhed online.
Et overordnet tema blandt kvinder er usikkerheden om 'hvad der er normalt', og hvilke symptomer der blot skal accepteres som en del af det at være kvinde.
Denne udfordring er f.eks. oplevet i møder med sundhedspersonale, hvor mange kvinder oplever, at deres symptomer bliver forbundet med hormonelle udsving, det reproduktive system eller affejet som et psykisk problem, der fører til, at kvinderne føler sig afvist eller ikke taget alvorligt. Noget, der potentielt kan resultere i unødvendig symptomaccept, gentagne lægebesøg og forsinkelse i behandlingen.
At engagere sig i online diskussioner kan således være en måde at søge information, validering eller diskutere symptomer på.
46,7% af danske kvinder har oplevet ikke at blive taget seriøst hos deres praktiserende læge, mod 29,2% af mændene. 58% blandt kvinder i alderen 18-29.
Hos Ipsos Healthcare har vi forpligtet os til at lytte til mennesker, afdække blinde vinkler og bygge bro mellem mennesker, sundhedspersonale og sundhedsindustrien.
Denne forpligtelse har drevet os til at udføre vores egen uafhængige undersøgelse, der udforsker tendenser, udfordringer og udækkede behov relateret til sundhed, diskuteret online blandt kvinder i Skandinavien.
Undersøgelsen dykker ned i erfaringer fra den virkelige verden, som deles af kvinder på onlineplatforme, ved hjælp af vores social intelligece-løsninger.
Rapporten giver et holistisk blik på udfordringer og muligheder inden for kvinders sundhed i Skandinavien, med en grundig detaljering af fem udvalgte, vigtige temaer: kræft, gynækologisk sundhed, seksuel sundhed, reproduktiv sundhed og mental sundhed.
Download rapporten nedenfor.
Ipsos Synthesio
Analysen i denne rapport blev lavet gennem Ipsos Synthesio, vores social intelligence analyseværktøj. Ipsos Synthesio blev brugt til at analysere dataene og definere fælles temaer for at give både tværgående og specifik markedsindsigt.
Ipsos Synthesio understøtter brugercentrerede beslutninger i stor skala ved at indsamle, strukturere og analysere online samtaler og adfærdssignaler.
Vores platform hjælper brands med at indsamle, analysere og visualisere data fra over 800 millioner kilder på tværs af 90+ sprog og 195 lande. Med AI-drevne værktøjer til rensning og behandling af digitale data kan vi og vores kunder spore samtaler, emner, influencers og trends, der diskuteres online.