Globalt flertal søger pålidelige nyheder, men kan være sårbar over for misinformation

En ny Ipsos-undersøgelse for The Trust Project afslører en begrænset lyst blandt befolkningen til at betale for nyheder – samt større tro på egne evner til at gennemskue pålideligheden ved en nyhedskilde end andre menneskers evner.

Read the full article in English.

Globalt sørger otte ud af ti voksne for, at de nyheder, de støtter sig til, kommer fra pålidelige kilder. Det viser en ny rapport om tillid til medierne fra Ipsos og The Trust Project. Rapporten er baseret på to Ipsos-undersøgelser, der spænder over 29 nationer. Halvdelen af de adspurgte (49%) siger, at de generelt sørger for, at de nyheder, de læser, ser eller lytter til, kommer fra pålidelige kilder, og en tredjedel (33%) siger, at de gør det en gang imellem. To tredjedele (64%) siger, at de har let adgang til nyheder, de kan stole på.

Bag disse opmuntrende indsigter ligger der imidlertid mulig grobund for den fortsatte spredning af misinformation. Globalt siger 67% af de voksne, at de kun læser nyheder, de har adgang til gratis, mens kun 29% siger, at de er i stand (og 27% er villige til) at betale for nyheder fra kilder, de stoler på. Mange er sikre på deres egen evne til at få øje på "falske nyheder" (58%), selvom de er mindre sikre på deres medborgeres evne til at spotte de falske nyheder (30%). Kun ca. halvdelen af alle respondenter (46%) tror, at andre lande målretter misinformation mod udvalgte befolkningsgrupper, selv i USA (58%) og Storbritannien (54%), hvor det er blevet dokumenteret bredt.

Samfund