Perils of Perception: Folks opfattelse af klimaforandringer
Ipsos’ seneste Perils of Perception undersøgelse fremhæver, hvor forkert indbyggerne på tværs af 30 lande gætter, når det kommer til at forstå, hvilke handlinger de skal tage for at bekæmpe klimaforandringer. Her viser vi de vigtigste forskelle mellem folks opfattelse af hvad de gør for klimaet og fakta fra virkeligheden.
Hvad tror vi, vi ved?
På trods af store bekymringer over klimaændringer og en stor tillid til at vi ved hvad vi skal gøre i vores privatliv for at bekæmpe klimaforandringerne, er misforståelser meget udbredt. Når det kommer til de specifikke detaljer, ved mange ofte ikke hvad de skal gøre heller.
Undersøgelsen viser, at 7 ud af 10 forstår hvilke handlinger de skal gøre for at tage deres del i at tackle klimaforandringerne. Tillid til at vide hvad der skal gøres er højest i Peru (85%), Colombia (83%), Mexico og Chile (begge 82%) og lavest i Japan (40%) og Rusland (41%).
Opfattelse af vores adfærd
Da folk globalt blev bedt om at identificere de tre bedste handlinger, der kunne reducere udslippet af drivhusgasser hos en privat person (der bor i et af verdens rigere lande), valgte de fleste mennesker:
- genbrug så meget som muligt (59%)
- køb af energi fra vedvarende kilder (49%)
- udskiftning af en normal bil med et el- eller hybridkøretøj (41%).
Selvom alt dette er måder at reducere det personlige klimaaftryk, er ingen af dem faktisk imellem de tre mest effektive handlinger. Ifølge en forskning fra 2017 er dét at have et færre barn den mest effektive måde at reducere kulstofemissioner. Dette er efterfulgt af slet ikke at have en bil og at undgå at flyve langdistance.
Disse tiltag blev kun nævnt af få som en af de tre bedste tiltag for at reducere klimaaftrykket:
- 11% overalt i verden nævnte ikke at have et barn
- 17% valgte ikke at have en bil
- 21% nævnte at undgå en langdistanceflyvning.
Denne andel er endda lavere end andre meget mindre effektive handlinger som eksempelvis at tørre tøj ved at hænge det op eller udskiftning af traditionelle pærer med lav-energi pærer.
Forskningen præsenterer også en bredere vifte af tiltag som privatpersoner personligt kan tage for at reducere klimaforandringerne. De mest valgte tiltag var 'mindre emballage' (52%) og 'køb af færre eller mere holdbare varer' (46%). I forskningen rangeres begge tiltag dog uden for de top 30 handlinger, der skal træffes for at reducere det personlige klimaaftryk.
Alligevel blev det mest effektive tiltag på listen; at ommøblere og renovere boliger med henblik på effektivitet (6. pladsen), kun valgt af 35%. Dog valgte folk i Belgien (61%), Ungarn (68%) og Holland (56%) dette som deres primære tiltag. Dette var også nærmest i andre Europæiske lande såsom Schweiz (51%), Spanien (50%), Frankrig (56%), Tyskland (48%) og Italien (52%) der valgte det samme.
(Bi)virkninger af klimaforandringerne
Ifølge forskningen, bliver mennesker fordrevet i større grad på grund af klimaændringer end på grund af konflikter. Globalt set undervurderer folk dog andelen af intern fordrivelse der er forårsaget af klimaforandringerne.
- 43% mener, at konflikt er den største årsag til intern fordrivelse af mennesker
- 32% mener klima- og vejrrelaterede katastrofer er årsag til fordrivelse af mennesker
I virkeligheden blev 9,8 millioner mennesker fordrevet på grund af ændringer i vejr eller klima i de første 6 måneder af 2020 sammenlignet med 4,8 millioner fordrevet af konflikt.
Kun 4% af de adspurgte over hele verden vidste, at de sidste seks år har været blandt de varmeste, der er registreret
Når der bliver spurgt til den globale opvarmning, som vi allerede oplever, er der kun meget få der ved at de sidste 6 år har været de varmeste år, der er registreret nogensinde. De fleste respondenter var for usikre til at svare på spørgsmålet om hvor mange af årene siden 2015, der har været de varmeste. 73% vidste ikke hvor mange år der har været registreret som de varmeste og 23% svarede færre end 6 år - og dermed undervurderede antallet.
Klimaændringer og diæt
Forskning viser også, at det gør en større forskel hvis man skifter til en plante-baseret diæt i forhold til hvis man ’spiser lokalt’. Den globale befolkning tror at dette er omvendt. Næsten 6 ud af 10 mennesker globalt tror at dét at spise en lokalt produceret diæt, inklusiv kød og mejeriprodukter, er en bedre måde at reducere den enkeltes klimaftryk. Det er kun 20% der mener, at det er mere effektivt at spise en vegetarisk diæt med få importerede produkter.
Det er kun Indien der er mere tilbøjelige til at vælge en vegetarisk diæt som den mest effektive løsning (47%), mens de i Ungarn (77%), Schweiz (73%) og Frankrig (70%) mest sandsynligt vælger en lokal diæt som den bedste måde at reducere deres klimaaftryk på.
Befolkningens forståelse for den relative indflydelse kød og kørte kilometer har på klimaet er også lav. Folk har kun en lille forståelse for at klimaaftrykket på en burger kan sidestilles med at køre i bil.
Næsten 86% globalt kunne ikke gætte, hvor langt en bil kan køre for at matche det samme klimaaftryk som ved produceringen af en hamburger.
Befolkningen svarede i gennemsnit at det var 43 km. Afhængig af datakilden, er den rigtige rejselængde dog mellem 38-119 km. Dette betyder, at de fleste svar hører til i den nederste del af spændet på rejselængden.
Om undersøgelsen
Denne undersøgelse viser resultaterne af en undersøgelse på tværs af 30 markeder udført af Ipsos Global Advisor online platform. Ipsos interviewede i alt 21.011 voksne i alderen 18-74 år i USA, Canada, Hongkong, Israel, Malaysia, Sydafrika og Tyrkiet og 16-74 på 24 andre markeder mellem fredag den 19. februar og fredag den 5. marts 2021.
