Globale opfattelser af inflation: Yderligere inflation og prisstigninger i løbet af 2022

IN ENGLISH →

25 % siger, at de har ret svært eller meget svært ved at klare sig økonomisk i disse dage: mellem to tredjedele af de tyrkiske borgere (67%) og 16% i USA og Tyskland. Den største gruppe siger, at de "kun lige klarer sig" - 34% samlet set og over halvdelen (54%) i Polen. Kun 11% siger, at de lever komfortabelt, og tre ud af ti (29%) føler, at de klarer sig godt.
 

Udsigterne for året er også negative blandt befolkningen: I kun tre lande – USA, Australien og Canada – er der flere, der forventer, at deres levestandard vil stige i løbet af det næste år, end at den vil falde. 
 

De færreste forventer, at deres disponible indkomst vil stige. Det mest positive land er USA, hvor 26% tror, at deres disponible indkomst vil stige, selvom en større andel (33%) forventer, at den vil falde. Tyrkiske og britiske borgere er særligt negative - her forventer seks ud af ti et fald i deres disponible indkomst (henholdsvis 63% og 60%).

I syv ud af elleve lande siger et flertal, at de er bekymrede over, om de kan betale deres regninger i løbet af de næste seks måneder. Dette omfatter næsten tre fjerdedele af tyrkerne (72%) og seks ud af ti personer fra Polen (62%), Storbritannien (60%) og Spanien (59%).
 

Forventninger til prisstigninger er også udbredte – især inden for fødevarer, gas og el.

På tværs af de elleve markeder forventer næsten fire ud af fem personer, at omkostningerne til deres madindkøb vil stige (79%). Bekymringen for stigende fødevarepriser er størst i Storbritannien, hvor næsten ni ud af ti forventer en stigning i omkostningerne (88%).

Over tre fjerdedele af borgerne på de 11 markeder forventer stigninger inden for gas og el (77%), mens knap tre fjerdedele forventer en stigning i omkostningerne til brændstof (73%).
 

For de fleste lande er en stigning i fødevarepriserne det område, som vil have den største indvirkning på livskvaliteten – dette er tilfældet for USA, Canada, Italien, Japan, Australien, Polen og Tyrkiet. I de resterende fire lande (Storbritannien, Italien, Tyskland og Spanien) vil en stigende elregning have den største indvirkning.

De mest almindelige offentlige reaktioner på de stigende omkostninger drejer sig om at skære i udgifterne snarere end at ændre adfærd. De tre mest almindelige ændringer, som offentligheden siger, at de ville foretage, hvis de ikke længere havde råd til deres normale livsstil, er at bruge mindre på socialt samvær (44 %), at udskyde store købsbeslutninger (41 %) og at bruge mindre på husholdningsindkøb udover mad (38%).

Nogle lande er mere tilbøjelige til at sige, at de vil ændre deres adfærd for at spare penge. Mens 36 % på tværs af de elleve markeder siger, at de ville bruge mindre varme, elektricitet eller vand, siger halvdelen af briterne, at de vil foretage denne handling (49 %), ligesom 46 % af tyskerne og 44 % i Tyrkiet. Og mens tre ud af ti overordnet siger, at de ville bruge en bil eller motorkøretøj mindre (29 %), er de i Tyrkiet, Tyskland og Frankrig mere tilbøjelige end gennemsnittet til at svare dette (henholdsvis 42 %, 34 % og 34 %).

Derimod siger relativt få, at de ville bede om en lønforhøjelse eller overveje at skifte til et højere betalt job som reaktion på de stigende leveomkostninger. Disse rangerer under en række andre tilgange, herunder at bruge mindre på socialt samvær (45 %), at bruge mindre el og vand (34 %) og at bruge færre penge på mad (27 %). Blandt dem, der er i beskæftigelse i de 11 lande, siger blot 16%, at de ville søge højere lønnet arbejde hos en anden arbejdsgiver, og elleve procent siger, at de ville bede deres nuværende arbejdsgiver om en lønforhøjelse.

Disse svar er dog mere almindelige i nogle lande. I Polen siger en fjerdedel af arbejderne, at de ville søge et nyt højere lønnet job (25 %), og 17 % ville bede om en lønforhøjelse. I USA er disse tal hhv. 20% og 15%.

Disse tal er lavere i de vesteuropæiske lande: 15% af briterne siger, at de ville skifte job, og kun syv procent siger, at de ville bede om en lønforhøjelse. I Frankrig ligger begge tal på 15%, og i Tyskland ligger begge på kun 10%.

I de fleste lande betragter offentligheden den stigende inflation som drevet af eksterne og globale faktorer. Generelt mener de fleste, at den globale økonomis tilstand bidrager til de stigende leveomkostninger (77 %), sideløbende med konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine (76 %) og efterfulgt af COVID-19 pandemien (72 %).
 

Den nationale regerings politik anses også for at spille en stor rolle. Syv ud af ti svarer, at dette er en faktor i de stigende priser, herunder 80 % i Tyrkiet, 76 % i Polen og 72 % i USA.

Virksomheders og enkeltpersoners handlinger rangerer lavere – mens 64 % generelt svarer, at virksomheder, der laver overdreven profit, bidrager til stigende priser, er de ikke i top tre for nogen af landene undtagen Spanien (72 %).

Download undersøgelsen herunder for mere information.