Globale forudsigelser for 2021

Efter et 2020, der er blevet vurderet som det værste år i lang tid, ser folk rundt om i verden frem til 2021, viser en ny undersøgelse foretaget af Ipsos i 31 lande. Bekymring for COVID-19's langsigtede effekt er imidlertid udbredt, og bekymringerne omkring global opvarmning, økonomi og generel tolerance over for andre er ikke forsvundet.

Read the full article in English.

COVID-19: Håber på en vaccine, men forventer langsigtede konsekvenser ved pandemien

Globalt tror folk på, at en vellykket vaccine bliver bredt tilgængelig i deres land i 2021; 60% af befolkningen over hele verden siger, at dette sandsynligvis vil ske. I Polen er de mindst håbefulde, og her falder tallet til 44% sammen med 45% i Spanien. Kina er mest optimistisk, hvor 9 ud af 10 (89%) mener, at en vellykket vaccine vil være bredt tilgængelig, efterfulgt af tre fjerdedele i Malaysia, Indien og Saudi-Arabien.

Desuden svarer kun 4 ud af 10 (41%), at det er sandsynligt, at livet i deres land vil vende tilbage til det normale efter COVID-19, og kun en tredjedel (32%) forventer, at økonomien vil komme sig fuldstændigt. Kun 3 ud af 10 (30%) tror, at verden vil ændre sig til det bedre på grund af pandemien: I Indien (62%) og Saudi-Arabien (58%) er de mest håbefulde, mens kun 9% i Frankrig er lige så optimistiske.

Et flertal (61%) tror, at de stadig bliver nødt til at bære maske på offentlige steder om et år fra nu. Der er kun 5 lande, hvor et mindretal tror, at dette er sandsynligt, herunder Sverige (18%) og New Zealand (30%) .
 


Økonomi: Stigende ulighed i indkomst og lønforskel mellem kønnene, men en tro på at onlinehandel vil fortsætte

To tredjedele (66%) forventer, at indkomstulighed i deres land vil stige i løbet af det næste år. Tyrkiet og Israel er mest tilbøjelige til at svare, at dette vil ske (henholdsvis 85% og 84%).

Halvdelen af den globale befolkning (51%) siger, at det er usandsynligt, at kvinder vil få samme løn som mænd for det samme stykke arbejde, omtrent svarende til forudsigelserne i 2019 og 2018. Rundt om i verden er kvinder mindre optimistiske over for, at dette vil blive opnået (35% siger, at det er sandsynligt sammenlignet med 45% blandt mænd).

De fleste forventer at bruge flere penge på at købe ting online end i butikkerne. 57% af de adspurgte siger, at de sandsynligvis vil gøre dette. Og tallet stiger til hele 84% i Tyrkiet og 79% i Kina og Sydkorea. Kun i Frankrig mener et flertal, at dette er usandsynligt (56%).
 


Samfund og kultur: De fleste forudsiger ingen forbedring i tolerance og lige behandling af andre, mens ensomhed er en bekymring for tre ud af ti

Kun 3 ud af 10 (29%) forventer, at folk i deres land bliver mere tolerante over for hinanden, mens 61% siger, at det er  usandsynligt, at dette vil ske næste år. I Europa svarer flest, at dette er usandsynligt, og dette tal stiger til 77% i Holland, 80% i Belgien og 81% i Frankrig.

Kun en tredjedel globalt (33%) mener, at politiet i deres land vil behandle folk lige uanset deres forskelle.

Selvom de fleste (59%) ikke forventer at føle sig ensomme, er dette en bekymring for tre ud af ti (31%). Der er dog ikke tegn på, at dette er blevet værre i 2020 under pandemien sammenlignet med tidligere år.
 



Globale trusler: Bekymring over global opvarmning fortsætter

Et stort flertal over hele verden forventer, at de gennemsnitlige globale temperaturer vil stige næste år (75%, hvilket svarer til tidligere år). I alle lande i vores undersøgelse svarer et flertal, at dette er sandsynligt, lige fra 59% i Saudi-Arabien til 89% i Tyrkiet.


Download rapporten herunder for mere information. 

23,007 interviews were conducted between October 23 and November 6, 2020. This Ipsos survey was among adults aged 21-74 in Singapore, 18-74 in the United States, Canada, Hong Kong, Israel, New Zealand, Malaysia, South Africa, and Turkey, and 16-74 in the 22 other markets.

Samfund