Globale forudsigelser for 2024: Optimismen er stigende, da flere tror, at næste år bliver bedre
Nøgle takeaways
- 53 % siger, at 2023 var et dårligt år for dem, og 70 % siger, at det var et dårligt år for deres land. Det er det laveste niveau siden før Covid-19-pandemien.
- Halvfjerds procent tror, at næste år bliver et bedre år end dette. Det er en stigning på 5 procentpoint i forhold til sidste års tal.
- Flere mennesker tror, at AI vil føre til, at flere job går tabt, end der bliver skabt i 2024.
- Efter at 2023 var det varmeste år nogensinde, forventer 81 %, at de gennemsnitlige globale temperaturer vil blive endnu højere i 2024.
- Et flertal (59 %) tror, at vi vil bruge mere tid på at arbejde på kontoret i 2024 end på at arbejde hjemme.
Hvordan var det for dig? 2023 set i bakspejlet
Verden er stadig ret nedslået, men vi ser ud til at være på vej til at komme tilbage til mere typiske niveauer af følelser om nutiden og den umiddelbare fremtid.
Året 2023 markerede en betydelig nedgang i virkningerne af Covid-19, da betydningen af denne sygdom gradvist aftog i både regeringspolitikker og offentlighedens sind. I en milepælsbeslutning afsluttede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) officielt sin status som global sundhedsnødsituation for virussen i maj.
Men dette fald i sundhedskriser blev desværre ledsaget af en eskalering af geopolitiske spændinger. Ruslands aggressive invasion i Ukraine viste ingen tegn på at aftage, hvilket skabte en atmosfære af usikkerhed og usikkerhed. Yderligere forværring af den allerede turbulente globale situation var udbruddet af israelsk-palæstinensisk konflikt i oktober.
I mellemtiden fortsatte vejrmønstrene med at blive mere og mere ustabile. Store dele af kloden udholdt vedvarende eskalerende sommertemperaturer år efter år, hvilket tyder på en potentiel forværring af den globale opvarmning. 2023 var også et år med øgede naturkatastrofer, der forårsagede udbredt nød i forskellige dele af verden. De lande, der var særligt hårdt ramt, omfattede Tyrkiet, Syrien, Marokko og Afghanistan. Disse uforudsigelige katastrofer tjente som en dyster påmindelse om den konstante trussel om miljøkriser.
I 2023 oplevede teknologiens verden også nogle dramatiske ændringer og fremskridt. OpenAI var medvirkende til at transformere offentlighedens opfattelse og brug af kunstig intelligens, hvilket førte til flere paradigmeskift i den måde, vi interagerer med teknologi på.
Men afspejles disse begivenheder i, hvordan den globale offentlighed har det med livet?
I gennemsnit i alle 34 lande siger 70 %, at 2023 var et dårligt år for deres land og 53 %, at det var et dårligt år for dem selv og deres familie. Disse tal repræsenterer en forbedring på 3 procentpoint fra 2022. Tallene for begge spørgsmål har været på en konsekvent nedadgående tendens siden toppen i 2020 under Covid-19-krisen, hvor 90 % mente, at det havde været et dårligt år for deres land og 70 % følte, at det havde været et dårligt år for dem og deres familie. Så på trods af den stigning i stemningen, vi ser i år, er der stadig en betydelig rejse tilbage for den at vende tilbage til sine præ-covid-niveauer på 62%-65% i 2018/19.
Forbedringen i procentpoint af dem, der beskriver 2022 som et dårligt år for deres land, viser tegn på bedring globalt. Ud af de 34 undersøgte lande viste 27 forbedringer i forhold til det foregående års resultater. De væsentligste forbedringer er observeret i Polen (17 point lavere), Thailand (16 point lavere) og Mexico (15 point lavere). I modsætning hertil ser Sverige ud til fortsat at stå over for udfordringer år efter år. Især har der været en stigning på 20 procentpoint i løbet af de sidste to år, hvilket understreger et pessimistisk syn på nationens situation.
Ser mod 2024: Optimismen stiger
Samlet set ser optimismen for det kommende år ud til at være stigende, hvor 70 % mener, at 2024 bliver et bedre år end 2023. Dette er en stigning på 5 procentpoint fra 2022, hvor optimismen faldt til et årti-lave på 65 %. Dette års tal signalerer forhåbentlig optimisme på vej tilbage til de niveauer, der er mere typisk set over det seneste årti, hvor den kun har svinget meget marginalt mellem 75%-80%. Samlet set er forbedringen i optimisme størst blandt landene i Europa, især i Polen, Spanien, Storbritannien (11 point højere) og Sverige (12 point højere), hvilket afspejler tegnene på økonomisk opsving i Europa i 2023.
50 % forventer, at den globale økonomi vil være stærkere i 2024, end den var i 2023. Optimismen for de globale økonomiske udsigter er steget med 4 % fra 2022. Ligesom personlig optimisme viser de globale økonomiske udsigter tegn på bedring og vender tilbage til de tidligere -COVID-niveauer på 52 % set i 2019. Tilliden til en stærkere global økonomi fortsætter i vækstmarkeder som Indonesien, Indien og Kina, hvor over 80 % angiver, at den globale økonomi vil være stærkere i 2024. Der er også en forbedring i opfattelsen om udsigterne for den globale økonomi i Europa, er dette især observeret i Polen (20 point højere), Ungarn (15 point højere), Holland (12 point højere) og Storbritannien (11 point højere).
Økonomien i 2024
Økonomien er fortsat en stor bekymring for den globale offentlighed.
70 % forventer, at både inflationen og renten i deres land vil være højere i 2024 end i 2023. Når vi går ind i 2024, er den samlede inflation begyndt at falde i mange lande i løbet af første halvdel af 2023, selvom kerneinflationen ikke er faldet markant. Den offentlige stemning viser nogle positive tegn med et fald på 5 procentpoint og et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste års resultater i henholdsvis inflation og renter.
Ud af 34 undersøgte lande viste 10 en forbedring på mindst 10 procentpoint i opfattelsen af inflationsrater, mest signifikant i europæiske lande som Polen (30 point lavere), Sverige (25 point lavere), Ungarn (23 point lavere), og Storbritannien (17 point lavere). Desuden udviser ikke-europæiske lande som Brasilien (19 point lavere) og Australien (14 point lavere) også en overbevisende forbedring i offentlighedens opfattelse af inflationsrater.
Inflation og renter kan dog vise sig at være mere vedvarende end forventet – måske er det starten på et langt stykke ned?
Teknologi i 2024
Den offentlige mening er delt med hensyn til, om AI kan resultere i positive eller negative ændringer, selvom bekymringen om AI i øjeblikket opvejer vidunderet.
På den positive side forventer 56 %, at læger regelmæssigt bruger kunstig intelligens, en stigning på 18 procentpoint fra 38 % siden 2019, og 43 % forventer, at kunstig intelligens vil føre til jobskabelse. Dog forventer 64 % globalt, at kunstig intelligens vil føre til tab af arbejdspladser.
Balancen mellem undren og bekymring varierer meget fra sted til sted. Lande i Asien, der er kendt for deres teknologidrevne vækst, er fortsat usikre på AI. I Kina siger 74 %, at kunstig intelligens kan føre til, at der skabes nye job i deres land, mens 70 % siger, at kunstig intelligens kan føre til tab af arbejdspladser. I modsætning hertil viser lande fra Vesten som Storbritannien et mere negativt perspektiv over for kunstig intelligens, hvor 65 % er mere tilbøjelige til at tro, at kunstig intelligens kan føre til tab af arbejdspladser, sammenlignet med 35 %, der tror, at det kan føre til jobskabelse.
41 % forventer at bruge sociale medier mindre. Dette er steget med 13 procentpoint fra 28 % i 2019, et markant spring i antallet! TikTok er blevet fremtrædende siden 2019, og en voksende mængde beviser viser en negativ sammenhæng mellem brug af sociale medier og psykiske problemer. Dette kan have bidraget til offentlighedens opfattelse af et behov for at reducere brugen af sociale medier. Der er dog stadig 49%, der er uenige i denne udtalelse, som viser nogle blandede følelser om fordele og risici ved brug af sociale medier.
Verdenssikkerhedsproblemer i 2024
Der er meget mere usikkerhed om, hvad 2024 vil bringe på verdensscenen blandt den globale offentlighed.
35 % tror, at Trump vil blive genvalgt ved præsidentvalget i USA i 2024, mens 47 % er uenige i denne udtalelse. Siden sidste gang, vi stillede dette spørgsmål i 2019, har globale følelser ikke ændret sig meget, på trods af at Trump afsluttede sin præsidentperiode i 2021 og stod over for nylige retssager over sin tid i embedet. Omkring 50 % fra Indien, Kina og Tyrkiet tror, at Trump vil blive genvalgt som præsident for USA. Overraskende nok tror kun 35 % i USA, at Trump vil blive genvalgt.
31 % forventer, at krigen i Ukraine slutter. Forventningen om, at krigen i Ukraine ville ende, er blevet mindre, hvilket indikeres af et fald på 9 % fra sidste år. Denne pessimisme observeres stærkt i europæiske lande, herunder Sverige (25 point lavere), Polen (18 point lavere) og Spanien (17 point lavere). Dette kan skyldes den igangværende konflikt, som har varet næsten 2 år. Desuden kan andre geopolitiske konflikter, der opstod i 2023, have trukket opmærksomheden væk fra Ukraine-krigen i nyhedsdækningen.
Miljø i 2024
Den stigende alvorlighed af klimabegivenheder skaber dyb offentlig angst.
Dette års Global Prediction-undersøgelse afslører en øget bekymring for klimaændringer i Kina. Der er en stigning på 12 procentpoint sammenlignet med sidste år i troen på, at mere ekstreme vejrbegivenheder vil forekomme næste år, og en stigning på 10 procentpoint i frygten for at blive ramt af en større naturkatastrofe. Ydermere mener 83%, at den kinesiske regering vil sætte mere krævende mål for at reducere CO2-udledningen hurtigere. Derudover mener 69%, at der vil blive indført flere restriktioner for at reducere mængden af folk, der kører i deres biler i Kina.
På tværs af en række forskellige indikatorer er der en udbredt forventning om, at det, vi hidtil har set, kun er begyndelsen på klimakrisen. Globalt forventer 81 %, at den gennemsnitlige globale temperatur vil stige i 2024. Dette er steget med 6 % fra 75 % i 2020, muligvis på grund af virkningerne af et øget antal naturbrande og store dele af kloden, der oplever ekstreme temperaturer i sommermånederne. 71 % forventer, at der i gennemsnit vil være flere ekstreme vejrbegivenheder i deres land i 2024, end der var i 2023. Dette er steget med 6 % siden 2022. Den opadgående tendens afspejler også offentlighedens voksende bekymring over virkningerne af klimaændringer. 51 % forventer, at en naturkatastrofe vil ramme en storby i deres land i 2024. Dette er steget med 6 % siden 2022. Den voksende tendens afspejler en stigende bekymring for, at klimaændringer vil medføre uforudsigelige, katastrofale konsekvenser.
Der er dog nu en rimelig forventning om, at klimakrisens alarmerende alvor vil fremkalde handling. 55 % forventer, at deres regering opstiller mere krævende mål for CO2-emissioner i 2024. Vi er et skridt tættere på Net Zero-målets deadline for hvert år, der går. I betragtning af de ekstreme vejrbegivenheder, som offentligheden har observeret i de seneste år, er der et stigende behov for, at regeringen giver mere vejledning om, hvordan man kan afbøde klimaændringer.
Samfundet i 2024
I en verden af igangværende geopolitiske konflikter og post-covid-æraen kan nye sociale normer dukke op.
71 % forventer, at immigrationen vil stige. Der er konsensus på højt niveau om spørgsmålet om immigration, måske på grund af de seneste geopolitiske begivenheder og klimakrise-inducerede fordrivelser, efterhånden som vi træder ind i en mere ustabil verden.
59 % forventer, at kontormedarbejdere bruger mere tid på kontoret end derhjemme. Mere end halvdelen af befolkningen forventer en tilbagevenden til kontorarbejde i post-COVID-æraen. Dette tyder på, at ansigt-til-ansigt engagementer bliver stadig vigtigere. Er dette en begyndelse til enden af hybridarbejde?
Om denne undersøgelse
Dette er resultaterne af en 34-landes undersøgelse udført af Ipsos på sin Global Advisor-onlineplatform og, i Indien, på sin IndiaBus-platform mellem fredag den 20. oktober og fredag den 3. november 2023.
Til denne undersøgelse interviewede Ipsos i alt 25.292 voksne i alderen 18 år og ældre i Indien, 18-74 i Canada, Malaysia, New Zealand, Sydafrika, Tyrkiet og USA, 20-74 i Thailand, 21-74 i Indonesien og Singapore, og 16-74 i alle andre lande.
