What Worries Denmark – April 2021
For første gang i nogle måneder, er danskernes bekymringer begyndt at ændre sig en smule. Den største ændring er bekymringer relateret til COVID-19. De sidste par måneder har disse bekymringer ligget på et stabilt niveau, men i april faldt andelen med 4,4% point. Dette kan skyldes at smittetallene er stabile, og at samfundet så småt er ved at åbne. Samtidig ses der et fald på 2,9% point i bekymringer relateret til økonomien.
I stedet ses der en stigning i bekymringer relateret til indvandring/integration (+2,3% point), at opretholde sociale programmer og velfærdsstaten (+1,6% point) samt klimaændringer/miljø (1,1% point). Der er også sket en stigning i bekymringer relateret til infrastrukturen (+1,1% point), hvilket blandt andet relaterer sig til den nye infrastrukturplan, der blev præsenteret af regeringen denne måned.
'Biggest Worries' refererer til den enkeltes opfattelse af den største / mest top-of-mind udfordring, Danmark står over for i dag.
'Total Worries' omfatter de største bekymringer samt respondenternes andre bekymringer tilsammen.
Om undersøgelsen
Dette studie undersøger en nationalt repræsentativ stikprøve af voksne i alderen 18+ i forskellige regioner i Danmark med 1000 interviews udført pr. måned. Vægtning er blevet anvendt til at afbalancere demografi og sikre, at stikprøvesammensætningen afspejler den voksne befolkning ifølge de seneste danske folketællingsdata.