Reklamefilm for Metroselskabets Cityring slår alle rekorder
Hjaltelin Stahls reklamefilm ”Goth Life” for Metroselskabets nye Cityring er ifølge en analyse fra Dansk Reklame Film den bedst performende lokale reklamefilm nogensinde. Ipsos var en del af den tidlige fase, hvor reklamen gennem en række prætests blev testet op imod flere forskellige koncepter.
I reklamefilmen ”Goth Life” for den nye metrolinje M3 Cityringen ser vi to sortklædte typer, der møder et syngende og farvestrålende a capella-kor. Filmen spiller på de mange nye møder, vi gør os i metroen, samt på det, at vi med den nye metrolinje er hurtigt fremme ved vores destination. Filmen er udarbejdet af bureauet Hjaltelin Stahl.
Hos Ipsos er vi stolte over at have været involveret i den tidlige fase i udviklingen af universet. Sammen med Metroselskabet har vi gennemført en række prætests, hvor reklamen er blevet testet op imod flere forskellige koncepter.
Øget fokus på reklameanalyse
Hos Ipsos ved vi, at 75 % af en kampagnes succes er drevet af kreativiteten. Derfor sætter vi øget fokus på reklameanalyser med vores nyoprettede afdeling Creative Excellence. Her hjælper vi vores kunder med at optimere deres kreative arbejde og teste reklamer, så deres investering slår igennem på bundlinjen.